Henry Kissinger: Verdens orden
- Yhteenveto
- Kategoria: muu, ei luokiteltu, alakategoria: muu, ei luokiteltu
- Materiaali: Nidottu
- Kustantaja: Kristeligt Dagblad
- Kieli: tanska
- ISBN: 9788774672203
- Lisätiedot
- Katseltu: 127 krt
- Suosituksia: 1 kpl
- Toiminnot
- Sinä suosittelet ★
- Adlibris ♥
- Antikvaari ♥
- Antikvariaatti.net ♥
Kuvaus (366 sanaa, lukemiseen kuluu n. 2 minuuttia)
Overblik over fred og ufred i verden gennem 400 år for den historisk og politisk interesserede læser. Høj moral og idealisme hører ikke hjemme i udenrigspolitik. Statsmandskunst skal bygge på pragmatiske magtbalancer. Holdningen kan tilskrives Henry Kissinger — ofte regnet for en mørkets fyrste pga. sit engagement i Vietnamkrigen, den amerikanske støtte til latinamerikanske militærdiktaturer, nedrustningsaftaler med Sovjetunionen osv. Som sikkerhedsrådgiver for præsidenterne Nixon og Ford og udenrigsminister i årene 1968-75 nåede Kissinger at udrette meget. Som privat rådgiver, analytiker og historiker fortsatte han med at øve stor indflydelse på siddende præsidenter og regeringer. Verdens orden er Kissingers testamente, som med stor autoritet samler hans personlige erfaringer som realpolitiker og analytiske iagttagelser som historiker og professor i Statskundskab. Bogen gennemgår verdens orden og ikke mindst uorden gennem de seneste 400 år. Hvilke kræfter og idealer har drevet verdenshistorien frem mod i dag? Udgangspunktet er Europa: Den westfalske Fred bragte i 1648 blodighederne mellem stridende katolikker og protestanter til ophør, hvorefter den pragmatiske magtbalance mellem velordnede, men indbyrdes forskellige stater bliver ifølge forfatteren idealet og en drivkraft i europæisk og senere amerikansk politik. Kissinger når omkring alle kontinenter og epoker; fra korstog til islam, verdenskrigene, den kolde krig og Kinas nye rolle efter østblokkens fald og det arabiske forår. Ironisk er det, at det i dag er Østasien, som har taget princippet om at opretholde en stabiliserende magtbalance til sig. Europa er svækket, mens USA for alvor er tynget af konflikter med Rusland og Mellemøsten. USA er efterhånden en retræte-magt; landets principper om retsstat, demokratisk praksis og dyrkelsen af individets rettigheder har vist sig svære at eksportere. Det arabiske forår bliver ikke undtagelsen, men bekræfter ifølge Kissingers kulturpessimistiske syn reglen: Tilbage står, at den højeste magt er staters gensidige respekt. Henry Kissinger, født 1923 i Tyskland, flygtede sammen med sin familie i 1938 fra jødeforfølgelserne i Europa til USA. Han blev i 1962 professor i statskundskab ved Harvard University. I 1969 udnævnte præsident Nixon ham til national sikkerhedsrådgiver og fra 1973-77 var han udenrigsminister. I 1973 blev han tildelt Nobels Fredspris.